José Mourinho får mulighed for at vinde Champions League for anden gang som træner, når han den 22. maj bringer Inter til finalen mod Bayern München.
Men efter onsdagens 0-1-nederlag og dermed samlede 3-2-sejr over Barcelona i semifinalen mener Mourinho selv, at han allerede har overgået sin sejr med FC Porto fra 2004.
- Det er en fantastisk glæde. Jeg har vundet Champions League før, men jeg må sige, at dette i dag var bedre end at vinde Champions League, siger Mourinho til den italienske tv-station Rai.
Og at Mourinho var glad efter sejren, lægger holdets hollandske profil, Wesley Sneijder, heller ikke skjul på.
- Træneren (Mourinho, red.) skreg i omklædningsrummet. Det var meget følelsesladet, siger han til itv.
- Vi forsvarede os med 10 mand i så lang tid. Vi var kompakte, og vi kæmpede for hver en meter og gav ingenting væk, siger Sneijder om kampen, hvor Inter spillede en mand i undertal fra det 27. minut.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker