Den portugisiske fodboldtræner José Mourinho, som træner Italiens mesterhold Inter, afslører i et interview, der fredag bringes i italienske Panorama, at han skal træne Real Madrid.
- Alt det, der skrives om, at jeg har én fod i Spanien og én fod i Milano, er usandt. Men det er sandt, at jeg skal træne Real Madrid. Jeg har trænet en storklub i England, jeg træner en storklub i Italien, og jeg kommer til at træne en storklub i Spanien, siger den tidligere Chelsea-manager angiveligt i interviewet.
Mourinho fortæller i interviewet ikke noget om, hvornår han skal være Real Madrid-træner, men der har længe gået rygter om, at det sker efter sommerferien.
I denne sæson har Mourinho ellers haft stor succes hos Inter. Klubben har allerede vundet den italienske pokalturnering, og inden weekendens sidste spillerunde er Milano-klubben etter med to point ned til Roma.
Desuden spiller Inter den 22. maj Champions League-finale mod tyske Bayern München.
Mourinhos kontrakt med Inter løber i endnu to år, men han har ikke lagt skjul på, at italiensk fodbold og landet i det hele taget ikke er noget for ham.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde