Mourinho: CL-exit kan gavne Chelsea i Premier League
Chelsea manager Jose Mourinho, d. 11. marts i år på Stamford Bridge i London. Foto: Matt Dunham/AP/POLFOTO/arkiv
Matt Dunham/AP/POLFOTO/arkiv
Kampprogrammet er ikke så presset i resten af sæsonen, hvor Chelsea skal forsvare førstepladsen i ligaen.
Mens der fredag blev trukket lod til kvartfinalen i Champions League, kunne Chelsea blot se på hjemmefra.
London-klubben blev sendt ud i 1/8-finalen af Paris Saint-Germain, som nu møder FC Barcelona, og Chelsea-manager Jose Mourinho forsøger at finde det positive frem i skuffelsen over at være røget tidligt ud i turneringen.
- Jeg ville foretrække at være i kvartfinalen, da det vist kun er anden gang i min karriere, at jeg ikke er kommet frem til kvartfinalen.
- Det faktum, at vi er røget ud, er frustrerende, men det giver os en situation, hvor vi kan arbejde ordentligt, restituere ordentligt og slutte sæsonen af på en stærk måde, siger Mourinho ifølge Reuters.
Havde det været Chelsea i kvartfinalen i stedet for PSG, så ville Chelsea have haft et heftigt kampprogram mod slutningen af april med kampe mod Barcelona, Manchester United, Barcelona igen og Arsenal.
Chelsea topper Premier League med seks point ned til Manchester City. Chelsea har endda spillet en kamp mindre end forfølgeren. Søndag skal Chelsea en tur til Hull.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde