Mourinho: Der var fusk ved trænerkåring
Real Madrid-træner José Mourinho har sat gevaldige spørgsmålstegn ved, hvordan det internationale fodboldforbunds (Fifa) kåring af årets træner 2012 fandt sted.
Portugiseren, som blev toer i afstemningen efter den spanske landstræner Vicente del Bosque, hævder, at der er blevet fusket med stemmerne, som er kommet fra et udvalg at spillere, trænere og journalister.
- Jeg fortryder ikke, at jeg ikke selv mødte op i Zürich til kåringen, siger Mourinho til den portugisiske tv-station RTP med henvisning til det store gallashow i januar, hvor Lionel Messi blandt andet vandt Ballon d'Or som verdens bedste fodboldspiller.
- En, to eller tre personer ringede til mig for at sige, at de havde stemt på mig, men at der til sidst stod et andet navn på deres stemmeseddel. Derfor besluttede jeg ikke at tage til kåringen, siger Mourinho.
Fifa har været ude for at bekræfte, at alt er gået til efter bogen. Forbundet afviser altså Mourinhos påstand om snyd.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned