Mourinho efter fiasko: Mit hold glemte det basale
José Mourinho og co. smed en 2-0-føring fra det første opgør, da Tottenham røg ud af Europa League. Foto: Antonio Bronic/Reuters
Antonio Bronic/Reuters
José Mourinho havde ikke meget til overs for sit mandskab, efter at Tottenham dumpede ud af Europa League.
Tottenhams håb om triumf i Europa League forduftede torsdag.
Her røg London-klubben ud af turneringen i ottendedelsfinalen, da Dinamo Zagreb overkom et 0-2-nederlag i London og bankede Tottenham 3-0 i returkampen i Kroatien.
Det engelske holds manager, José Mourinho, var efter eget udsagn mere end trist efter nederlaget.
- Mit hold så ikke ud, som om det spillede en vigtig kamp. Der skulle en anden attitude til. At sige, jeg er trist, er ikke retvisende. Det, jeg føler, er meget mere end tristhed.
- Mit hold havde glemt det basale i fodbold og i livet - at have respekt for vores job og at give alt. Jeg kan kun undskylde til Tottenhams tilhængere, siger portugiseren efter nederlaget til engelske BT Sport.
Tottenham-målmand Hugo Lloris kalder torsdagens Europa League-exit for en skændsel.
- Jeg håber, at alle i omklædningsrummet tager ansvaret på sig. Nederlaget er mere end smertefuldt, og vi er alle ansvarlige, siger Lloris.
Dinamo Zagrebs Mislav Orsic sendte med et hattrick Tottenham ud. Det første mål faldt cirka et kvarter efter pausen, hvorefter det blev til 2-0 med små ti minutter tilbage af den ordinære spilletid.
Det sendte kampen ud i forlænget spilletid, og her slog Orsic så til igen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker