Mourinho giver fans og bolddrenge skylden for nederlag
Mourinho giver fans og bolddrenge skylden for nederlag Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Chelsea-manageren mente, at ydre omstændigheder var årsagen til Chelseas første sæsonnederlag.
Newcastles fans og bolddrengene på St. James' Park var hovedårsagen til, at Chelsea lørdag tabte 1-2 ude til Newcastle.
Det mente i hvert fald manager José Mourinho, da hans holds første nederlag i sæsonen var en realitet.
- Tingene, der foregår uden for stregerne, kan dommeren ikke kontrollere.
- Han kan ikke straffe bolddrengen, der forsvinder. Han kan ikke straffe folk blandt publikum, der beholder bolden. Han kan ikke straffe personen, der kaster en bold ind på banen, så der er to bolde på banen samtidig.
- Den slags må ikke ske i fodbold på højeste niveau, siger Mourinho efter kampen.
En enkelt kritik rettede han dog til dommeren.
- De seks minutter tillægstid burde have været 20.
Newcastle kom foran 2-0 på to scoringer af Papiss Cisse, men alligevel kritiserede Mourinho modstanderen for en destruktiv stil.
- Kun et hold spillede for at vinde, men det kunne ikke score. Det andet hold skulle bare krydse midterlinjen for at score.
- Vi var meget uheldige. Endnu mere end i sidste sæson, siger portugiseren med henvisning til nederlaget samme sted for et år siden.
Efter lørdagens bet mindede han dog om, at Chelsea fortsat ligger nummer et i Premier League.
- Spørger man de andre klubber, om de vil være i vores position, vil de svare ja. Men der kan kun være et førerhold, og det er Chelsea.
Manchester City kan lørdag aften mindske Chelsea forspring til tre point med en hjemmesejr over Everton.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet