Den portugisiske træner har tidligere stået i spidsen for Chelsea, og netop den engelske storklub vil være en drømmemodstander for Mourinho.
- Folk kan ikke forstå, hvor meget jeg elsker Chelsea. Og jeg ved, at hvis jeg møder dem i kvart- eller semifinalen, vil de være gode modstandere.
- Men jeg vil elske at spille mod dem i finalen, siger Mourinho, som flere gange har været rygtet tilbage til sin gamle klub efter denne sæson.
Onsdag aften gjorde superstjernen Cristiano Ronaldo og resten af Madrid-spillerne sit til at opfylde trænerens drøm.
Hjemme på Santiago Bernabeu vandt Real Madrid 4-1 over CSKA Moskva og spillede sig dermed videre til kvartfinalerne med en samlet sejr på 5-2.
Også Chelsea er klar til næste runde af turneringen efter et Champions League-drama mod Napoli. London-klubben vandt efter forlænget spilletid 4-1 hjemme på Stamford Bridge.
En lodtrækning skal nu vise, hvordan de to klubbers videre vej i turneringen kan komme til at se ud.
José Mourinho var tilfreds med hele Madrid-mandskabets indsats mod russerne. Men især Cristiano Ronaldo får rosende ord, efter superstjernen nettede to gange. Dermed har Ronaldo scoret 19 mål i sine 24 Champions League-kampe for Real Madrid.
- Ronaldo er utrolig. Man skulle tro, at han ikke kunne forbedre sig, efter det antal mål han scorede i sidste sæson, men han er på et helt andet niveau, siger Mourinho.
Real Madrid jagter klubbens 10. triumf i Champions League. Klubben er med ni sejre den mest vindende klub, siden den mest prestigefyldte europæiske klubturnering blev etableret i 1955.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker