Mourinho: Ikke normalt at vinde 5-0 i Tyskland
Chelseas manager Jose Mourinho har ikke meget at beklage sig over efter tirsdagens storsejr over Schalke 04.
Chelsea virker næsten umulig at hamle op med i øjeblikket. Jose Mourinhos mandskab topper Premier League suverænt, og holdet gør det også godt i Europa.
Tirsdag blev Schalke 04 slået med 5-0 i Gelsenkirchen.
- Spillerne leverede en fantastisk kamp. Vi spiller meget modent i øjeblikket. Det er ikke normalt at vinde 5-0 på udebane, og det er mindre normalt at vinde 5-0 i Tyskland, siger Mourinho til 3+.
Anfører John Terry bragte efter blot et minuts spil de engelske gæster foran med 1-0, og herefter blev Schalke-spillerne nærmest udspillet. 3-0 ved pausen blev udbygget med yderligere to scoringer et kvarter før slutfløjt.
- Præstationen var imponerende. Individuelt og som hold var præstationen komplet.
- Vi forsvarer os godt. Det gør vi fordi, at vi har kvalitetsspillere i forsvaret. Vi angriber godt, fordi vi tror på os selv. Vi er et godt hold i øjeblikket, siger han.
- Men vi kan også tabe, og det dårlige resultat venter på os, siger portugiseren.
Chelsea er med sejren sikker på at avancere til 1/8-finalerne før den sidste gruppekamp mod Sporting.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde