Onsdag aften i den spanske pokalturnering skal Cristiano Ronaldo igen stå ansigt til ansigt med de utilfredse Real Madrid-fans, som har buet af ham efter kongeklubbens nederlag til Barcelona i december.
Det er pokalturneringens kvartfinale, det er på udebane og modstanderen er ingen ringere end FC Barcelona.
Og nu får den portugisiske fodboldstjerne en omgang massiv opbakning fra sin træner Jose Mourinho.
- Han har knoklet som et dyr og gjort præcist, hvad holdet har haft brug for, siger Jose Mourinho ifølge Reuters.
Da Ronaldo for nylig scorede i Real Madrids 5-1-sejr over Granada, undlod portugiseren helt at fejre sit mål.
Lørdag kom Ronaldo ikke på måltavlen, da Real Madrid vandt 2-1 over Real Mallorca, men Mourinho mener, at portugiseren spillede fantastisk i den kamp.
- Han behøver ikke at score eller være kampens spiller i hver eneste kamp. Jeg sagde til ham, at ingen kan kritisere ham efter den indsats, han leverede i anden halvleg.
- Når holdet vinder, har alle et ansvar, og når holdet taber, har alle et ansvar. Så simpelt er det, siger Jose Mourinho.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned