Real Madrid-træner José Mourinho er kommet i noget af et mediestormvejr i Spanien efter at have udtalt til BBC, at han vil vende tilbage til engelsk fodbold "om et par år".
Ifølge en række spanske fodboldeksperter er det ikke den tidligere Chelsea-manager, som skal bestemme, hvornår han forlader Real Madrid. Det er alene op til storklubben selv, og i et forsvar siger Mourinho følgende til Real Madrids hjemmeside:
- Du oversætter ikke "et par år" bogstaveligt. Det er et engelsk udtryk, som betyder "om nogle år". Det betyder ikke præcist to år.
- Det kunne være 2, 3, 4 eller 20 år. Man ved det aldrig, lyder det fra den 48-årige portugiser.
Mourinhos kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2014, og mange kalder ham den perfekte afløser for Alex Ferguson i Manchester United, hvis skotten siger stop.
Mourinho kender engelsk fodbold godt, og han har aldrig lagt skjul på sin kærlighed for England og engelsk fodbold i særdeleshed.
- Alle ved, at jeg nyder at være i England, og alle ved, at England bliver den naturlige destination for mig i min karriere, som jeg håber, er 20 år lang eller mere.
- En eller anden dag i løbet af nogle år skal jeg finde en destination. Men nu er ikke tiden til at tænke over det, fordi nu er jeg i Real Madrid, siger Mourinho.
- Det, der er interessant, er, at jeg er meget tilfreds og enormt stolt over at være træner for Real Madrid. Jeg ser ikke noget logisk i at smutte nu, og jeg vil heller ikke. Jeg er 100 procent sikker på, at jeg udfylder min kontrakt i klubben, fortæller portugiseren.
Mourinho blev fyret i Chelsea tilbage i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker