Mourinho om Kane-skade: Den er ikke lille
Harry Kane udgik, da Tottenham 1. januar tabte til Southampton. Foto: Ian Walton/Reuters
Ian Walton/Reuters
Tottenhams manager, José Mourinho, havde ret i sin dårlige fornemmelse af Harry Kanes lårskade.
Man skal ikke forvente at se den skadede Tottenham-angriber Harry Kane tilbage på banen lige foreløbigt.
Det mere end antyder manager José Mourinho efter søndagens 1-1-kamp mod Middlesbrough i FA Cuppen.
- Jeg må hellere lade det være op til lægestaben at lave en officiel skadesrapport, men jeg kan sige, at min fornemmelse af, at det ikke var en lille skade, er korrekt.
- Det er ikke en lille skade, men jeg kan ikke sætte tid på, siger José Mourinho i et interview med Sky Sports.
Kane udgik med en muskelskade i den seneste ligakamp 1. januar mod Southampton, der blev tabt 0-1.
Mourinho vælter sig ikke ligefrem i alternativer til rollen som forreste midterangriber. Søndag dannede Lucas Moura og Son Heung-min duo i front.
- Vi har, hvad vi har. Drengene gjorde alt, de kunne, men man laver ikke lige Lucas Moura eller Son Heung-min om til en nier som Harry Kane. Så vi må prøve andre ting, og det er det, vi kommer til at gøre.
- Harry er ude, og selvfølgelig betyder det en masse i hvert eneste minut. Det er et stort tab for os, da han er en stor spiller, men vi må acceptere det og spille med dem, vi har, siger Mourinho.
Tottenhams næste opgave er på lørdag, når Liverpool kommer på besøg i Premier League.
Tottenham ligger på sjettepladsen med hele 28 point op til førerholdet fra Liverpool.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde