Mourinho så Chelsea banke sit tidligere hold
Chelsea fortsætter med at give indikationer om, at der kan være noget stort i vente i den kommende sæson.
Natten til fredag mødte manager José Mourinhos mandskab italienske Inter i en venskabskamp i Indianapolis i USA.
Det blev til en sikker sejr til Chelsea på 2-0 efter scoringer fra Oscar og Eden Hazard inden for den første halve time.
Mourinho førte i 2010 Inter frem til den samlede sejr i Champions League, så der var tale om et glædeligt gensyn for portugiseren.
Inter kunne ikke stille det store op imod Chelsea-mandskabet, og efter en times spil blev Hugo Campagnaro udvist for en grim stempling af John Terry.
Chelsea har haft en fin optakt til den kommende sæson i Premier League med masser af sejre. London-mandskabet vandt også alle holdets tre kampe på en træningsturné i juli i Asien.
Real Madrid var også i aktion i USA natten til fredag. Den spanske storklub vandt med 3-1 over Los Angeles Galaxy efter to scoringer fra Karim Benzema og enkelt fra Angel Di Maria.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie