Inter var langt det bedste mandskab og er fortjent videre til kvartfinalerne i Champions League på bekostning af Chelsea.
Det mener Inter-træner José Mourinho, efter at hans mandskab tirsdag vandt med 1-0 på Mourinhos gamle hjemmebane Stamford Bridge. Inter vandt det første opgør i Milano med 2-1.
- Vi var det bedste hold. I det første opgør var vi meget lige, og i den kamp havde uafgjort måske været et fair resultat, men i dag var der ingen tvivl, fastslår José Mourinho over for TV3+.
- Der var et hold på banen og kun et hold dominerede. Vi var klart bedst og er fortjent videre, forklarer Inter-træneren, der dog ikke tør spå om sit holds videre chancer.
Også Inters Wesley Sneijder mener, at Inter-sejren var fortjent, efter at han 10 minutter før slutfløjt spille deSamuel Eto'o fri til scoring.
- Vi vidste, at vi ville score med alle de chancer, vi fik, og til sidst lykkedes det. Vi burde have scoret to eller tre. Chelsea er et af verdens bedste hold, og det er et stort skridt for os, mener Wesley Sneijder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet