Mourinho skal mødes med utilfredse fans
Real Madrids træner José Mourinho er ikke bleg for en konfrontation med utilfredse fans.
Derfor vil han før lørdagens derby mod Atlético Madrid gå alene ud på banen før kampstart og møde de fans, der piftede ad ham under en af madrilenernes kampe midt på ugen i den spanske pokalturnering.
- De tiljubler mig, de pifter ad mig, sådan er livet i fodboldverdenen. I morgen (lørdag red.) går jeg ud på banen alene før kampstart.
- De, der vil pifte ad mig, kan gøre det. Folk, der ankommer senere, burde støtte deres hold. Støtte deres Real Madrid, så Real Madrid kan nå holdets mål, hvilket er at vinde kampen, sagde Mourinho til en pressekonference fredag.
Real Madrid er otte point efter Atlético Madrid, der ligger på andenpladsen og hele 11 point efter ærkerivalerne fra Barcelona.
Midt på ugen gav flere fans derfor luft for deres frustrationer, da Real vandt 3-0 over Alcoyano.
Kampen mod Atlético Madrid er særlig vigtig, da det er en derbykamp, hvor begge Madrid-hold har mulighed for at stjæle tre vigtige point i kampen om førstepladsen i ligaen.
Atlético Madrid har ikke vundet over Real i mere end et årti, men det får holdet mulighed for at ændre på, når det lørdag aften gæster Bernabeu Stadion.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker