Real Madrid-træner José Mourinho tager det med ophøjet ro, at han angiveligt blev forsøgt angrebet med en kniv i en lufthavn i sidste uge.
- For mig er der slet ikke en sag. Det interesserer mig ikke, siger han.
Den spanske radiostation Cadena Ser fortalte fredag, at det mulige knivoverfald skete, da Mourinho skrev autografer i en lufthavn i Spanien i forbindelse med udekampen mod La Coruña.
En af hans sikkerhedsvagter kom ifølge radiostationen på tværs, og vagten fik et snit, som var fire centimeter dybt.
- Jeg ved ingen ting, og jeg så ingenting, siger han og forklarer, at han dog har hørt, at vagten var blevet "ramt af noget spidst ved ryggen."
Om sin egen oplevelse den dag i lufthavnen siger Mourinho.
- Jeg kom frem, jeg tog til hotellet, gennemførte kampen og tog tilbage til Madrid. For mig er der ingen historie i dette. Jeg ved ikke mere end dette, og jeg vil heller ikke vide mere, slår han fast.
Han beskriver holdets og sin egen beskyttelse på denne måde:
- Vi var beskyttet på normal vis, hvilket ikke handler om at håndtere aggressioner, men om at beskytte os mod passionerede fans.
Real Madrid møder søndag aften Racing Santander på udebane i den spanske Primera Division.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned