Inter-træner Jose Mourinho siger nu direkte, at han nok forlader Inter til fordel for Real Madrid efter den netop overståede sæson.
Få minutter efter, at den italienske klub lørdag aften havde sikret sig Champions League-trofæet med en sejr på 2-0 over Bayern München, gik han på tysk tv og lagde ikke skjul på, at han er på vej væk.
- Ja, svarede han bekræftende på et spørgsmål fra den tyske tv-station Sat1, om han forlader Inter for at blive træner i Real Madrid.
Og overfor italienske Rai TV svarer han mere uddybende.
- Det er mere sandsynligt, at jeg forlader Inter end bliver, siger han til Rai TV.
Han har tidligere udtalt, at han på et tidspunkt bliver træner i Real Madrid uden dog at sætte tidspunkt på hvornår.
I Real Madrid har ledelsen også talt mellem linjerne om at erstatte træner Manuel Pellegrini med Mourinho.
- Jeg vil være den eneste træner, som har vundet Champions League med tre forskellige klubber, siger Mourinho til Rai TV.
Han har tidligere vundet titlen med Porto, og er den blot tredje træner i historien, som har vundet Champions League med to forskellige klubber. Ernst Happel og Ottmar Hitzfeldt er de to andre.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker