Mourinho: Zlatan er færdig i United til sommer
Zlatan Ibrahimovic er i gang med sin sidste sæson i Manchester United. Foto: Scanpix/Oli Scarff
Scanpix/Oli Scarff
Zlatan Ibrahimovic skal på klubjagt efter to år hos Manchester United, siger manager José Mourinho.
Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic er i gang med sin sidste sæson som Manchester United-spiller.
Det siger Uniteds manager, José Mourinho, ifølge klubbens hjemmeside.
- Hvad angår Zlatan, så tror jeg, at det er hans sidste sæson i Manchester United, og han står foran et personligt valg, om han vil stoppe eller fortsætte sin karriere.
- Han har vundet retten til at bestemme over sig selv og sin fremtid.
- Han er en fantastisk spiller med en fantastisk karriere, og kun en forfærdelig skade har forhindret ham i at have nogle fantastiske sæsoner hos os, siger Mourinho.
Svenskeren skiftede til Manchester United i sommeren 2016. I april 2017 fik han en alvorlig knæskade, og han stoppede i Manchester United i sommeren 2017 ved hans kontraktudløb.
I august 2017 meldte parterne så ud, at de igen var blevet enige om et samarbejde. Det samarbejde lakker nu mod enden.
I indeværende sæson har svenskeren optrådt for Manchester United syv gange på tværs af alle turneringer. Det har udløst en enkelt scoring. Den faldt i december, da Manchester United blev slået af Bristol City i Liga Cuppen.
Hans seneste optræden var på den traditionsrige Boxing Day, 26. december. Siden har svenskeren atter siddet ude med en knæskade.
Tidligere i karrieren har Zlatan Ibrahimovic spillet for Malmö FF, Ajax, Juventus, Inter, FC Barcelona, AC Milan og Paris Saint-Germain.
13 gange er han blevet kåret til årets fodboldspiller i Sverige.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker