Moyes åbner med nederlag i United-debut
Foto: Scanpix / Pornchai Kittiwongsakul /Scanpix
Scanpix / Pornchai Kittiwongsakul /Scanpix
David Moyes sad lørdag for første gang på trænerbænken for Manchester United, hvor han har erstattet legenden Alex Ferguson som manager.
Debuten endte ikke så godt, da United i Bangkok tabte en testkamp med 0-1 til et all star-mandskab fra Thailand. Værterne scorede det afgørende mål tidligt i anden halvleg.
United stillede op uden en række af klubbens største stjerner. Hverken Robin van Persie, Wayne Rooney, Nani eller Nemanja Vidic var for eksempel med.
Moyes er under et stort pres i United. Efter sidste sæson sagde han farvel til Everton for at overtage det ledige managerjob i United, hvor Alex Ferguson efter 27 år og 38 trofæer havde takket af.
- Hvis jeg skulle tabe kampe, er jeg glad for at tabe disse kampe. Det var ikke et fremragende resultat, men jeg var mere glad for måden, hvorpå spillerne blev ved med at spille. Vi gav mange unge spillere muligheden.
- Jeg er skuffet over, at vi ikke fik noget godt resultat ud af kampen. Men vi fik en god omgang fitnesstræning ud af det, for det var varme forhold, vi spillede under, siger Moyes ifølge nyhedsbureauet AFP.
Heller ikke den danske målmand Anders Lindegaard deltog i opgøret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde