Moyes: Dårlige United-resultater er mit ansvar
Foto: Phil Noble/ Scanpix /Scanpix
Phil Noble/ Scanpix /Scanpix
Manchester Uniteds manager, David Moyes, påtager sig hele ansvaret for klubbens elendige resultater i Premier League i denne sæson.
Skotten, der i sommer overtog hvervet fra Alex Ferguson, har kun formået at hente 22 point i 15 ligakampe, så Manchester United meget uventet roder rundt på en niendeplads.
- Jeg påtager mig det fulde ansvar for resultaterne, siger David Moyes ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Senest tabte United lørdag 0-1 hjemme til Newcastle.
Manchester United, der vandt Premier League i sidste sæson, har kun formået at vinde seks ligakampe, og holdet er 13 point efter førende Arsenal.
- Spillerne lider, for de er vant til at vinde. Når vi ikke vinder, gør det ondt. Forventningerne er, at vi skal vinde alle kampe, siger David Moyes.
Manageren og Manchester United har haft mere succes i Champions League-gruppespillet, hvor klubben har hentet 11 point i fem kampe.
Manchester United, der allerede er videre til 1/8-finalerne, tager tirsdag imod Shakhtar Donetsk fra Ukraine, som kan snuppe gruppens førsteplads med en sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned