Moyes efter United-nederlag: Vi var ekstremt uheldige
Manchester Uniteds problemer fortsætter. Selv med Wayne Rooney, Robin van Persie og rekord-indkøbet Juan Mata i startopstillingen, tabte United lørdag til Stoke.
Manager David Moyes' mandskab har nu tabt otte kampe i denne Premier League-sæson, og er seks point under de pladser, som giver adgang til Champions League.
Men nederlaget på 1-2 til Stoke var decideret uheldigt, hvis man spørger manager David Moyes.
- Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre for at vinde. Jeg synes, at vi var ekstremt uheldige. Vi spillede godt under vanskelige forhold, men vi tabte til en bold, der blev rettet meget uheldigt af og så et verdensklasse-mål, siger David Moyes ifølge AFP.
Manageren mener dog stadig, at Manchester United skulle have scoret flere end Stokes to mål.
- Vi kan ikke bebrejde andre end os selv. Med det antal chancer, vi havde, skulle vi have været langt foran.
Det var første gang siden december 1984, at Stoke vandt over Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker