Moyes får høvl af aviserne efter græsk tragedie
Manchester Uniteds manager, David Moyes, gør nok klogest i ikke at læse aviser i dag. For der står ikke mange pæne ord i bladene efter gårsdagens 0-2-nederlag til Olympiakos.
Kritikken hagler ned over United-chefen, hvis hold spillede langt fra sit topniveau i Champions League-opgøret.
Moyes får hug for sin manglende evne til at få truppen til at præstere.
- En forfærdelig præstation af Manchester United. Hvis han havde stået i spidsen for en hvilken som helst anden klub, kunne man forvente, at David Moyes ville blive fyret en af de nærmeste dage, skriver Daily Telegraph.
Og hos Daily Mail spekulerer man også i, om Moyes var den rette afløser for Sir Alex Ferguson.
- Dette var formentlig den værste kamp i David Moyes' korte tid som manger for United. Det er den, der for alvor vil stille spørgsmål ved han egnethed, skriver avisen.
Den kritiserer også manageren for ikke at reagere, når det var påkrævet.
- Der var ingen undskyldninger i sidste ende. Moyes valgte det, som han mente var et hold, der kunne skaffe et resultat, og kiggede lammet på, mens det blev pillet fra hinanden af et hold, der angiveligt var langt dårligere, hedder det.
David Moyes sagde efter kampen selv, at det var den dårligste United-præstation, som han havde overværet og påtog sig ansvaret for det.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie