Moyes om van Persie-skade: Forhåbentligt ikke så slemt
Der var helt stille på Old Trafford, da Manchester United-stjernen Robin van Persie i de døende minutter af onsdagens Champions League-kamp mod Olympiakos måtte bæres fra banen med en knæskade.
Forinden havde han sikret Manchester United avancement i turneringen med et hattrick i 3-0-sejren.
United-manager David Moyes satser dog på, at han snart igen kan råde over den hollandske landsholdsangriber.
- Jeg tror ikke, at det er alt for slemt med ham, siger Moyes til klubbens hjemmeside.
- Han har fået et slag lige bag knæet. Vi vil tilse det, og vi bliver klogere i løbet af torsdagen.
Efter at have tabt det første opgør mod Olympiakos med 0-2, var 3-0-sejren en stor triumf for David Moyes, der har haft en meget svær start på tilværelsen som Manchester United-manager.
Og han havde efterfølgende masser af lovprisninger til Robin van Persie, der har været nede i en mindre spillemæssig krise.
- At score et hattrick i Champions League er en stor ting. Jeg tror, at der kun er en håndfuld spillere i verden, der er i stand til det, og Robin van Persie er en af dem.
- Det er fantastisk, at han scorede hattrick, for han er en klassespiller, det er han virkelig, og det synes jeg, at han beviste, lyder det fra Moyes.
Fredag afgøres det, hvem Manchester United skal møde Champions Leagues kvartfinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker