Men netop det kan forsvarsspilleren og FC Nordsjælland se frem til onsdag aften, og derfor håber Mtiliga at blive sin lårskade kvit, så han kan spille mod AC Horsens på Farum Park.
- Jeg skal ud og træne hårdt og håbe på, at jeg bliver klar til næste kamp. Jeg vil rigtig gerne spille den kamp. Smerten er ikke et problem, men spørgsmålet er, om jeg rammer mine 100 procent, siger spilleren, som var med for Danmark ved VM i 2010.
FC København, som inden københavnernes hjemmekamp mod Silkeborg har to point op til FCN, er rystede i øjeblikket, vurderer Mtiliga.
- De er ikke været så stærke som i andre år, og det har vi så nydt godt af. Vi har ikke fokuseret så meget på dem, men os selv, og det er nok derfor, vi er der, hvor vi er nu, mener Mtiliga.
Trods FCK's dårlige slutspurt på sæsonen tør Mtiliga ikke håbe på, at FCK også dummer sig mod Silkeborg.
- Vi skal helst gå ud og vinde selv, tror jeg. Det er den indstilling, vi skal gå ind til kampen med, siger han.
Vinder FCN klubbens første DM-guld, kvalificerer holdet sig til Champions League-gruppespillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde