Bolton-midtbanespilleren faldt om på banen under kvartfinalen i FA Cuppen mod Tottenham 17. marts, og kampen blev straks afbrudt, mens læger forsøgte at få liv i spilleren.
Det lykkedes, og et par dage efter hjerteanfaldet begyndte Muamba igen at tale.
Fabrice Muamba har været godt tilfreds med den behandling, han har modtaget de seneste fire uger på hjertecentret i London.
- Jeg er naturligvis meget glad for at kunne forlade hospitalet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en tak til hver eneste ansat, som har spillet en rolle i behandlingen af mig, på London Chest Hospital.
Den 24-årige spiller fra Den Demokratiske Republik Congo har modtaget mange besøg af med- og modspillere, mens han lå på hospitalet i London.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker