Den 24-årige Bolton-spiller fortsætter med at gøre store fremskridt på London Chest Hospital efter sit hjertestop, og nu er planen, at Muamba skal have indopereret en pacemaker.
Pacemakeren fungerer som en hjertestarter, der går i gang, hvis fodboldspilleren skulle være så uheldig at blive ramt at et nyt hjertestop.
- Det, der er sket, kan ske igen, og når der er den risiko, så er det godt med et sikkerhedsnet, siger læge Sam Mohiddin til Dayli Mail.
Fabrice Muamba, der har ligget på hospitalet siden sit uhyggelige uheld i en FA Cup-kamp mod Tottenham 17. marts, vil få foretaget det lille operative indgreb senere i denne uge, inden han får lov til at tage hjem.
Allerede nu er der spekulationer om, at Muamba kan genoptage træningen i Bolton inden for den næste måned, men det er sandsynligvis et lidt for optimistisk skøn.
Lægerne vil dog ikke udelukke, at midtbanespilleren kan deltage i en let træning inden afslutningen på Premier League-sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde