Muguruza er ligeglad med topplacering på WTA-rangliste
Spanske Garbiñe Muguruza øjner en toplacering på verdensranglisten, inden hun møder den nuværende verdensetter, Simona Halep, i semifinalen i French Open. Foto: Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
Vinderen af semifinalen i French Open mellem Garbiñe Muguruza og Simona Halep vil toppe verdensranglisten.
Den spanske tennisspiller Garbiñe Muguruza spekulerer ikke meget på, at hun snart kan toppe kvindernes verdensrangliste i tennis igen.
Det bliver en realitet, hvis spanieren i sin semifinale i French Open slår Simona Halep, som i øjeblikket er verdensetter.
- Det er ikke så vigtigt igen, fordi det har været sådan her siden i fjor. Så jeg tillægger det mindre vigtighed.
- Tidligere betød det meget for mig, og jeg kæmpede uge efter uge for at ende her, og nu er det mere sådan, at det er da fint at kunne spille for det, men hver uge er der en ny mulighed, siger Garbiñe Muguruza.
Onsdag spillede hun sig i semifinalen efter en sikker sejr på 6-2, 6-1 over Maria Sharapova.
Dermed møder hun Halep, og vinderen af den kamp vil toppe verdensranglisten, næste gang den gøres op.
I begyndelsen af French Open havde hele fem spillere mulighed for at snuppe førstepladsen på ranglisten fra Halep.
Blandt andet kunne Caroline Wozniacki, der i øjeblikket er nummer to, tage førstepladsen, hvis flere ting flaskede sig for danskeren.
Den mulighed forduftede dog, da Wozniacki røg ud af turneringen mandag i ottendedelsfinalen, samtidig med at Simona Halep spillede sig i semifinalen onsdag.
Ud over Wozniacki og Muguruza havde også Elina Svitolina, Karolína Plísková og Caroline Garcia mulighed for at blive verdensetter, inden French Open begyndte.
I de seneste 12 måneder har Caroline Wozniacki sammen med fire andre spillere på skift ligget nummer et på verdensranglisten.
Garbiñe Muguruza har vundet tre gange over Simona Halep, som kun har en enkelt sejr i indbyrdes opgør.
Muguruza vandt French Open i 2016, og hun var verdensetter i fire uger fra 11. september til 8. oktober i fjor.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde