Muguruza tromler videre efter Wimbledon-triumf
The 2017 Wimbledon singles champions Roger Federer of Switzerland and Garbine Muguruza of Spain pose with their trophies at the Champions Dinner at The Guildhall in London, early Monday July 17, 2017. (Thomas Lovelock/AELTC, Pool via AP) Foto: /ritzau/AP/Thomas Lovelock
/ritzau/AP/Thomas Lovelock
I sin første kamp efter Wimbledon-sejren i juli spillede Garbiñe Muguruza sig sikkert videre i Stanford.
Den spanske tennisspiller Garbiñe Muguruza vandt i sikker stil, da hun for første gang siden sin Wimbledon-triumf i juli var tilbage på tennisbanen.
Det skete natten til torsdag ved WTA-turneringen i Stanford, hvor den førsteseedede spanier nu er klar til kvartfinalen.
23-årige Muguruza vandt 6-2, 6-0 over den 17-årige amerikaner Kayla Day i en kamp, der tog mindre end en time.
Unge Kayla Day, der er nummer 129 på verdensranglisten, har stadig sin første WTA-titel til gode. Sidste år vandt hun dog US Open for juniorer.
- Hun (Kayla Day, red.) er meget lovende. Derfor vidste jeg, at jeg skulle være koncentreret, sagde Muguruza efter kampen ifølge nyhedsbureauet AP.
Muguruza er nummer fire på verdensranglisten og har vundet to grandslam-titler i karrieren. Den seneste kom i juli, da hun tog Wimbledon-titlen med en finalesejr over amerikanske Venus Williams. I 2015 vandt hun French Open.
I kvartfinalen ved WTA-turneringen i Stanford møder Muguruza den femteseedede Ana Konjuh fra Kroatien.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde