Muguruza vinder kamp og trækker sig med skade
Garbiñe Muguruza har ikke fået en god optakt til Australian Open i begyndelsen af det nye år. Foto: Scanpix/Peter Parks
Scanpix/Peter Parks
I begyndelsen af denne sæson har Garbiñe Muguruza haft problemer med fysikken, og hun trak sig igen med skade.
Garbiñe Muguruza blev onsdag tvunget til at trække sig fra WTA-turneringen i Sydney efter at have slået Kiki Bertens ud.
Spanieren, der er nummer tre i verden, vandt 6-3, 7-6 over hollandske Bertens, men meldte efterfølgende fra til kvartfinalen.
Førsteseedede Muguruza nåede dermed kun en enkelt kamp i Sydney, da hun var oversidder i første runde.
For en uge siden trak Muguruza sig fra en WTA-turnering i Brisbane, da hun ellers førte i tredje og afgørende sæt mod Aleksandra Krunic.
Wimbledon-mesteren fik store kramper og kunne ikke gennemføre kampen mod Krunic.
Mod Bertens var det låret, der voldte problemer hos Muguruza, som modtog behandling under kampen.
- Jeg er selvsagt skuffet, men har snakket med WTA-lægerne og mit hold, og jeg følger bare de råd, jeg fik fra dem, siger Muguruza.
I næste uge begynder grand slam-turneringen Australian Open i Melbourne.
- Jeg har haft smerter i det højre lår, lige siden jeg begyndte at træne her. Jeg følte mig bedre tilpas tirsdag, men under kampen kom smerterne tilbage hele tiden, men jeg ville fortsætte, forklarer hun.
Muguruza skulle i kvartfinalen have mødt australske Daria Gavrilova, som nu avancerer direkte til semifinalen uden kamp.
Turneringen i Sydney bærer i det hele taget præg af favoritfald, da ingen af de syv øvrige seedede spillere nåede videre til kvartfinalerne.
Wozniacki, der er nummer to i verden, er ikke med i nogen turnering i denne uge.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker