De storstilede planer om at opføre en multiarena i København risikerer at falde til jorden. Den amerikanske virksomhed AEG, som vandt retten til at bygge multiarenaen på Amager, har selv om fristen udløber den 1. oktober, stadig ikke en finansieringsplan klar.
Derfor er administrerende direktør i Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning, Carsten Haurum, bekymret for, om projektet bliver til noget.
- Ideelt set skal AEG lægge over en milliard kroner på bordet og sige, at nu går vi i gang. Men det gør de nok ikke, for timingen med finanskrisen har været uheldig, siger Carsten Haurum til Ritzau.
AEG fik så sent som i juni udskudt fristen for en finansieringsplan. Hos Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er man ikke begejstret for udsigten til at udskyde det yderligere.
- Der er behov for en afklaring, for så længe det ligger og simrer, hvorvidt AEG-projektet bliver til noget eller ikke bliver til noget, så låser man situationen andre steder. Det er ikke rimeligt, at vi igen skal have en udskydelse, hvis man ikke finder en løsning inden 1. oktober, fastslår DIF-formand Niels Nygaard, der mener, at andre spillere skal have mulighed for at komme på banen. /ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker