Murray jagter historisk finaleplads mod Djokovic
Andy Murray kan blive den første brite i French Open-finalen siden 1937, men verdensetteren kan stoppe ham.
Storbritannien er ikke kendt for store præstationer på French Opens røde grusunderlag, men i Andy Murray har briterne endelig fået en spiller, der kan gøre det.
Fredag kan han som den første britiske herresinglespiller siden Bunny Austin i 1937 spille sig i finalen i den franske Grand Slam-turnering. Men det kræver en sejr over verdens for tiden bedste tennisspiller.
På den side af nettet står nemlig serberen Novak Djokovic, som er ubesejret på grus i denne sæson, og i kvartfinalen nærmest ydmygede den nidobbelte vinder af turneringen, Rafael Nadal.
French Open er den eneste Grand Slam-titel, Djokovic endnu ikke har vundet, men han har også noteret sig, at Murray er blevet stærkere på grus, hvor han tidligere havde svært ved at levere store resultater.
- Han har forbedret sig markant på grus. Det er der ingen tvivl om, siger den serbiske verdensetter om Murray inden mødet ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
Andy Murray har aldrig tidligere været i finalen i French Open, mens Novak Djokovic i både 2012 og 2014 tabte finalen til den abdicerede gruskonge Rafael Nadal.
Briten er nummer tre på verdensranglisten, som Djokovic topper suverænt, og i indbyrdes møder fører serberen 18-8.
Den anden semifinale står mellem schweizeren Stanislas Wawrinka og hjemmebanefavoritten Jo-Wilfried Tsonga.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde