Andy Murrays mor Judy havde givetvis svært ved at finde ud af, hvem hun skulle holde med i onsdagens sene kvartfinale på Wimbledons Centre Court.
For på den ene side af nettet stod hendes søn, og på den anden side stod den spiller, hun i en Twitter-besked har givet kælenavnet "Deliciano" og offentligt har komplimenteret på grund af hans flotte latino-udseende.
Men uanset hvor morens sympati måtte have ligget, endte opgøret med sejr til sønnike.
Andy Murray vandt 6-3, 6-4, 6-4, men det gik nu ikke så let, som cifrene måske antyder.
Murrays ankel fik tilsyneladende et vrid tidligt i tredje sæt, og skotten skar en del grimasser undervejs og var tydeligt besværet af den mulige skade.
Med sejren er han klar til semifinalen for tredje år i træk i den turnering, hvor man har opkaldt bakken uden for anlægget - Murray Mountain - efter ham.
Sidste år var det Rafael Nadal, der gjorde en ende på drømmen om den første britiske mester siden 1936, og året forinden var det Andy Roddick, der slukkede lyset for Murray.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned