Murray skal forhindre Nadals Madrid-hattrick
Andy Murray er klar til finalen i Madrid Open, hvor de seneste to års vinder, Rafael Nadal, venter.
I sin seneste turnering vandt Andy Murray sin første grustitel, da han sejrede i München, og søndag kan han snuppe sin anden, hvis han vinder finalen i Madrid Open.
Den skotske tennisspiller vandt relativt sikkert semifinalen over japaneren Kei Nishikori med 6-3, 6-4. Nu venter Rafael Nadal i søndagens finalebrag.
Nadal har vundet Madrid Open de seneste to år, og fire gange i alt, og han er altså på jagt efter et hattrick på hjemmebanen i den spanske hovedstad.
Spanieren vandt i sin semifinale over tjekken Tomas Berdych med 7-6, 6-1. Og Nadal var meget tilfreds med sit eget spil.
- Det er uden tvivl en af de bedste kampe, jeg har spillet hele året, siger Nadal til AFP.
Madrid Open fungerer også som optakt til French Open, der er Nadals store mål, og han tror på, at en ny titel i Madrid kan være på vej.
- Jeg er meget glad. Denne uge er vital for mig, og at være i finalen igen er fantastisk. Sidste år hjalp Madrid Open mig meget, og det, tror jeg, bliver det samme i år, lyder det fra spanieren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde