Murray spiller sig sikkert videre i US Open
Andy Murray brugte kun tre sæt på at nedkæmpe Thomaz Bellucci fra Brasilien.
Andy Murray viste ingen svaghedstegn, da han natten til søndag dansk tid spillede sig videre til fjerde runde af årets sidste grand slam-turnering i tennis, US Open.
Den tredjeseedede skotte skulle kun bruge tre sæt på at slå verdensranglistens nummer 30, Thomaz Bellucci fra Brasilien. Cifrene lød 6-3, 6-2 og 7-5.
Murray fik ellers ikke en optimal start på kampen, da han kom ned med et break, men herefter servede og spillede Murray solidt, og han trak sig sejrrigt ud af de fleste dueller mod den venstrehåndede brasilianer på banen i New York.
Det er første gang i Murrays foreløbige US Open-kampe, at han vinder i tre sæt, og efter kampen giver han udtryk for, at han er glad for ikke at skulle ud i en maratonkamp, som den han spillede i anden runde.
- Det er meget vigtigt for mig, for sidste kamp var hård både fysisk og mentalt. At få sejren i dag i tre sæt under meget køligere temperaturmæssige forhold var vigtigt, siger han i et tv-interview på banen umiddelbart efter opgøret.
Andy Murray skal i fjerde runde møde tometermanden Kevin Anderson. Den servestærke sydafrikaner vandt ligeledes sin kamp i tredje runde i tre sæt.
Dette års French Open-vinder, Stanislas Wawrinka, har også spillet sig videre til fjerde runde efter sejr i tre sæt over Ruben Bemelmans fra Belgien.
Wawrinkas næste modstander er Donald Young fra USA.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker