Murray: Svært at blive nummer ét foran så gode spillere
Andy Murray er stolt over at være verdensetter i en æra, hvor spillere som Roger Federer, Novak Djokovic og Rafael Nadal spiller spillet. Foto: AP/Michel Euler
AP/Michel Euler
Når verdensranglisten i herretennis på mandag bliver offentliggjort, er Andy Murray for første gang bedst.
Mandag bliver Andy Murray den første brite, som indtager førstepladsen på mændenes verdensrangliste i tennis. Han skubber Novak Djokovic ned fra den trone, som serberen har siddet på siden juli 2014.
Og Murray er specielt stolt over at stå øverst på ranglisten i en tid, hvor der har været så gode spillere at konkurrere mod.
- Det (at blive nummer et på ranglisten, red.) har været så svær en ting at gøre i min karriere, fordi de andre spillere har været så gode, siger Andy Murray lørdag på en pressekonference ifølge Reuters.
I de seneste ti år er herretennis blevet domineret af spillere som Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer, som anses for at være nogle af de bedste tennisspillere gennem tiden.
Det er en antagelse Murray er enig i.
- Det er åbenlyst, at de er tre af de bedste spillere, der nogensinde har spillet tennis, siger han.
Andy Murray ærgrer sig over, at han ikke kunne snuppe førstepladsen på banen, men at førstepladsen i stedet blev en realitet, efter at canadiske Milos Raonic lørdag måtte trække sig med en skade inden semifinalen mod Murray ved Masters 1000 i Paris.
- Det er uheldigt, den måde det skete på. Jeg havde gerne afgjort det på banen, men det har været mange års hårdt arbejde at komme hertil, siger han.
I finalen i Paris skal den tredobbelte grand slam-vinder søndag møde amerikanske John Isner, der lørdag vandt sin semifinale over kroatiske Marin Cilic i to sæt med cifrene 6-4, 6-3.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde