For anden gang i sin karriere er den skotske tennisstjerne Andy Murray klar til finalen ved en grand slam-turnering. Det står fast, efter at Murray i torsdagens semifinale besejrede kroaten Marin Cilic med 3-6, 6-4, 6-4, 6-2.
Dermed har femteseedede Murray mulighed for at slutte 74 års britisk titeltørke i grand slam-turneringer, hvis han altså vinder søndagens finale, hvor enten Roger Federer eller Jo-Wilfried Tsonga bliver modstanderen.
Den 22-årige skotte, som i 2008 tabte sin første grand slam-finale til netop Federer ved US Open, tabte noget sjusket første sæt til Cilic. Men efterfølgende fandt Murray tilbage til sit spil mod 21-årige Cilic.
Til sidst var det tydeligt, at Murray var langt mere frisk end Cilic. Murray havde ikke tabt et sæt inden opgøret, mens Cilic allerede havde spillet tre kampe over fem sæt.
- Det var en hård kamp i dag, men han så en anelse træt ud i fjerde sæt efter sine tre femsæts-kampe i træk, konstaterer Murray.
Federer og Tsonga møder hinanden fredag.
Fred Perry var den seneste britiske grand slam-vinder, da han i 1936 vandt US Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker