Murray uddeler æg og er i fjerde Australian Open-finale
Andy Murray fejrer finalepladsen, torsdag i Melbourne. Foto: Vincent Thian/AP/POLFOTO
Vincent Thian/AP/POLFOTO
Skotten tabte første sæt, men vendte siden stærkt tilbage og besejrede Tomas Berdych i Melbourne.
For fjerde gang i karrieren er tennisspilleren Andy Murray klar til finalen ved Australian Open i Melbourne.
Torsdag var den 27-årige skotte stærkest i duellen mod tjekken Tomas Berdych i semifinalen.
Andy Murray sejrede med cifrene 6-7, 6-0, 6-3, 7-5.
Dermed er han klar til at møde enten den topseedede serber, Novak Djokovic, eller den forsvarende mester, schweizeren Stanislas Wawrinka, i finalen. De spiller deres semifinale fredag.
Andy Murray så ellers ud til at være på vej i problemer, da han misbrugte en sætbold i tiebreaken i første sæt og efterfølgende tabte sættet.
Skotten tog dog en grusom hævn i andet sæt, hvor han tilføjede Tomas Berdych et såkaldt æg.
Et enkelt servegennembrud var nok til at vinde tredje sæt, som Andy Murray afsluttede med et servees.
I fjerde sæt måtte publikum vente længe på et servegennembrud.
Det kom ved stillingen 5-5, hvor Tomas Berdych lavede kostbare dobbeltfejl og til sidst sendte bolden ud af banen.
Herefter servede Andy Murray sejren hjem med et rent serveparti. Igen afsluttede han med et servees.
Skotten var i finalen ved Australian Open i både 2010, 2011 og 2013. Han tabte alle tre finaler, de to sidste til Novak Djokovic.
Finalepladsen er en stor triumf for både Andy Murray og hans træner, franske Amélie Mauresmo, der sidste år afløste Ivan Lendl.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned