Murray vinder sikkert i Wimbledon efter hofteproblemer
Andy Murray er videre til anden runde ved Wimbledon. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
/ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Andy Murray havde ikke problemer med at vinde over ung kasakher, efter at skotten har haft en øm hofte.
Efter en uge med bekymringer kunne britiske tennisentusiaster mandag drage et lettelsens suk, da de fik den forsvarende mester i herresingle, Andy Murray, at se i aktion.
Skotten vandt 6-1, 6-4, 6-2 over Alexander Bublik.
Andy Murray, der har været plaget af en øm hofte, brød den 20-årige kasakhers serv i alt fem gange i kampen uden selv at blive brudt.
Han viste ikke tegn på at være hæmmet af problemer.
Den topseedede Murray valgte i sidste uge ikke at stille op i to opvisningskampe, fordi han havde problemer med hoften.
Andy Murray har to gange tidligere vundet Wimbledon, i 2013 og sidste år.
Rafael Nadal, der ligeledes har vundet turneringen to gange, var også suveræn i sin kamp mod australieren John Millman.
Den spanske French Open-mester, der vandt Wimbledon i 2008 og 2010, sejrede med cifrene 6-1, 6-3, 6-2.
Niendeseedede Kei Nishikori kom også sikkert videre til anden runde.
Japaneren vandt 6-2, 6-2, 6-0 over italienske Marco Cecchinato.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker