Andy Murray har ramt en imponerende stime sidst på sæsonen. Søndag vandt den skotske tennisspiller sin anden turnering i træk, da han besejrede Rafael Nadal i finalen i ATP-turneringen Japan Open.
Skotten vandt 3-6, 6-2, 6-0 over den tidligere verdensetter, og det er hans første sejr over spanieren i denne sæson. I sidste uge vandt Andy Murray Thailand Open.
Murray kom ellers svagt fra start, da Nadal brød skottens åbningsserv og vandt 6-3.
I andet sæt fik 24-årige Murray dog godt sving i ketsjeren og landede seks serveesser, og han var ganske suveræn i tredje sæt, som han vandt 6-0.
- Jeg spillede god tennis, specielt i tredje sæt. Der var mange tætte dueller mod slutningen af første sæt og i begyndelsen af det andet sæt.
- Det lykkedes mig imidlertid at finde en god rytme, og derefter gav jeg ham ikke mange chancer, siger Andy Murray.
I den indbyrdes statistik har Rafael Nadal vundet 13 af de indbyrdes opgør, mens Murray har vundet fem.
- Jeg har spillet nogle gode kampe mod ham tidligere, men i dag var det bare meget solidt. Jeg begik ikke for mange fejl, og jeg spillede godt i de afgørende øjeblikket, siger Andy Murray.
Skotten har vundet 21 af sine seneste 22 kampe.
Kenneth Carlsen vandt Japan Open i 2002.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde