Muskelskade sender Tomasson hjem

Danmark må også undvære anfører Jon Dahl Tomasson, når landsholdet på onsdag møder USA i en venskabskamp i Århus. Det skyldes, at Feyenoord-angriberen fortsat har problemer med en muskelskade i låret.

- Jon er taget hjem til Holland, fordi han ikke kan nå at blive klar til onsdagens kamp. Det er stadigvæk en muskelskade i låret, der driller, siger landstræner Morten Olsen.

Landstræneren gjorde ikke brug af Jon Dahl Tomasson i lørdagens 0-0-kamp i Esbjerg mod Sydkorea og afviser, at han indkalder en reserve:

- Nej, det gør jeg ikke.

/ritzau/

Jon Dahl Tomasson har forladt landsholdet på grund af en muskelskade. Anføreren kommer derfor ikke med i onsdagens landskamp mod USA.

Offentliggjort Sidst opdateret