Mytisk fransk bjerg skal bestiges i næste års Vuelta
Cykellegenden Pedro Delgado var med til at præsentere næste års rute til Vuelta a Espana. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Col du Tourmalet er en del af næste års Vuelta a Espana-rute. Vueltaen kommer også forbi Holland og Portugal.
Det mytiske bjerg Col du Tourmalet i Frankrig er på menuen i næste års udgave af cykelløbet Vuelta a Espana.
Det var blandt detaljerne, da næste års rute til sæsonens sidste grand tour blev præsenteret tirsdag i Madrid.
Vueltaen begynder med en holdtidskørsel på 23,7 kilometer i Holland, og løbet fortsætter med to flade etaper i Holland, hvor vinden meget vel kan få lov til at spille ind.
Ud over et smut til Frankrig skal rytterne også til Portugal for første gang siden 1997.
Et højdepunkt bliver bogstaveligt talt på 9. etape, som starter i Biescas og slutter på Col du Tourmalet efter 135,6 kilometer.
Et andet mytisk bjerg - Alto d'Angliru - venter på 15. etape. Her er der stigninger på op til 17 procent på de sidste af de i alt 109,2 kilometer.
Den eneste individuelle enkeltstart er placeret på 16. etape. Her skal rytterne ud på 33,5 kilometer, hvor de slutter af med en kategori 3-stigning.
Vueltaen starter i hollandske Utrecht 14. august og slutter i Madrid 6. september.
Sloveneren Primoz Roglic, der vandt 2019-udgaven, ventes at stille op til titelforsvar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet