Èn sejr fra at kvalificere sig til OL

Foto: Anders Ekstrøm (rød trikot) var blot én sejr fra en top seks-placering ved VM, som ville have kvalificeret ham til OL næste år.

21-årige Anders Ekstrøm fik sit internationale gennembrud som seniorbryder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 21-årige Anders Ekstrøm fra Brydeklubben Thor opnåede tirsdag sit største internationale resultat som seniorbryder, da han blev nummer 11 blandt 42 brydere i 60 kg-klassen ved verdensmesterskaberne i den tyrkiske by Istanbul.

Anders Ekstrøm var meget tæt på at skabe den helt store sensation - at kvalificere sig direkte til OL næste år i London: En sejr i en af sine sidste to VM-kampe manglede han i en top seks-placering og kvalifikation til OL 2012.

Thor-bryderen må trøste sig med, at han oversteg forventningerne, og at der er yderligere 14 OL-billetter i 60 kg-klassen i spil. De fordeles ved OL-kvalifikationsstævner næste forår.