Nabil Aslams brækkede ben var en krampe
AC Horsens-forsvareren Nabil Aslam frygtede, at han havde brækket benet i søndagens 2-2-kamp mod Brøndby.
Men bagefter viste det sig, at Aslam var sluppet fra sit uheld på Brøndby Stadion langt billigere.
- Jeg troede simpelthen, at benet var brækket. Men det viste sig bare at være en krampe, siger midterforsvareren.
- Jeg faldt forkert ned, og foden sad helt skævt, forklarer han.
Nabil Aslam blev straks båret fra banen, og først ude på sidelinjen fik han en beroligende melding fra lægen.
- Lægen forsøgte i fem-seks minutter at trække foden ned, og da han gav slip, så gik den tilbage igen. Det viste sig, at musklen var spændt helt op.
- Det overrasker mig, at det var en krampe, for jeg følte overhovedet ikke, at der var optræk til det.
- Lige nu er jeg meget lettet. Jeg kan nok ikke træne de næste tre dage, men er klar igen i næste weekend, siger Nabil Aslam.
AC Horsens møder på næste søndag OB på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker