Nadal-brag udsætter Djokovic' ottendedelsfinale
Novak Djokovic må vente til tirsdag med at spille ottendedelsfinale ved Wimbledon mod Adrian Mannarino.
Det var næppe en del af planlægningen, at ottendedelsfinalen mellem Rafael Nadal og Gilles Müller skulle tage fire timer og 48 minutter mandag.
Derfor var andenseedede Novak Djokovic programsat til at spille sin ottendedelsfinale efterfølgende på bane 1 mod franske Adrian Mannarino.
Det bliver der dog ikke noget af, da Wimbledon efter Nadals hæsblæsende opgør meddelte, at mødet mellem Djokovic og Mannarino først bliver spillet tirsdag, hvor mændene ellers holder hviledag i turneringen.
Maratondysten mellem Nadal og Müller, der endte med, at Müller i det særdeles langstrakte femte sæt lukkede opgøret med sætsejr på 15-13, blev ligeledes spillet på bane 1.
Vinderen af opgøret mellem Djokovic og Mannarino skal møde Thomas Berdych i onsdagens kvartfinale.
Tjekkiske Berdych var ligeledes ude i et opgør i fem sæt, da han sendte Dominic Thiem ud med 6-3, 6-7 (1/7), 6-3, 3-6, 6-3 tidligere mandag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde