Nadal efter lang femsætskamp: En meget hård aften
Den 14-foldige grand slam-vinder måtte slide hårdt for sejren over amerikaneren Tim Smyczek i Melbourne.
Rafael Nadal havde en meget hård dag på kontoret, før han sent onsdag aften lokal tid kom videre til 3. runde ved Australian Open i Melbourne.
Den 28-årige spanske tennisstjerne måtte kæmpe hårdt, før han havde besejret verdensranglistens nummer 112, amerikaneren Tim Smyczek.
Det skete med cifrene 6-2, 3-6, 6-7, 6-3, 7-5 efter en kamp, der varede i fire timer og 12 minutter.
- Det var en meget hård aften for mig, siger Rafael Nadal ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg har kun spillet nogle få kampe og har været gennem en hård periode de seneste syv måneder. Det var en smule fugtigt, og jeg følte mig meget træt efter første sæt, siger Rafael Nadal.
Spanieren fik i slutningen af 2014 fjernet blindtarmen, og han ser derfor ikke sig selv som en sandsynlig vinder af Australian Open.
Tim Smyczek, der i november blev besejret af danske Frederik Løchte Nielsen ved en turnering i USA, spillede sit livs kamp og var tæt på at levere en kæmpe overraskelse.
Rafael Nadal skal i 3. runde møde israeleren Dudi Sela.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde