Nadal får comeback i Brisbane og kan møde Holger Rune
Rafael Nadal var senest i aktion i Australian Open sidste år. (Arkivfoto). Foto: Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix
Efter at have været ude med en skade i næsten et år får Rafael Nadal comeback i Brisbane International.
Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal får comeback i ATP-turneringen Brisbane International, der spilles i den første uge af 2024.
Det oplyser Nadal i en video på flere sociale medier, herunder Instagram.
37-årige Nadal var senest i aktion i en turnering i Australian Open i 2023, hvor han blev skadet.
- Jeg synes ikke, at jeg fortjener at stoppe på den måde. Jeg har arbejdet hårdt hele karrieren, så jeg skal ikke stoppe med et pressemøde. Jeg arbejder hårdt på at kunne afslutte min karriere på den rette måde, siger Nadal i videoen.
Brisbane International, der fungerer som opvarmning til Australian Open, har også deltagelse af danske Holger Rune.
- Efter et år udenfor er det nu det rette tidspunkt at vende tilbage, og jeg føler mig klar til at vende tilbage i Brisbane, siger Nadal.
Han har vundet 22 grand slam-titler og er kun overgået af serberen Novak Djokovic, der har triumferet 24 gange i en af sportens fire største turneringer.
På grus regnes Nadal imidlertid som den største spiller nogensinde. Hele 14 gange har han vundet French Open i Paris.
I første omgang vender han tilbage på hardcourt i Brisbane, hvor han potentielt kan møde Holger Rune for første gang.
Også veteranen Andy Murray, som Nadal har mødt 24 gange, har meldt sin ankomst i Brisbane, der spilles fra 31. december til 7. januar.
Australian Open begynder 14. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker