Der er en bestemt spiller, som Rafael Nadal helst vil møde, hvis han når til finalen ved dette års Wimbledon.
Og det er umiddelbart ikke den nemmeste modstander, som den spanske verdensetter efterspørger. Nej, han vil helst ud i endnu en duel mod sin største rival over de seneste år: Roger Federer.
- Det er klart, at kampene mod Federer altid indeholder en stor intensitet. Når jeg møder ham i en finale, føler jeg noget specielt, og jeg kan forestille mig, at folk føler det samme, siger Rafael Nadal i et interview med den spanske avis ABC.
Derfor foretrækker Nadal at møde schweizeren frem for den formstærke serber Novak Djokovic, som indtager verdensranglistens andenplads.
- Man kan ikke snyde sig selv. Jeg vil foretrække at møde Federer, konstaterer spanieren.
Det er da også en imponerende rekordliste, som Nadal og Federer har tilsammen. De to spillere har skiftedes til at ligge nummer ét i verden siden februar 2004. De har i alt vundet 26 grand slam-titler og har mødtes i Wimbledon-finalen tre gange.
Her har Federer vundet de to af opgørene.
I dette års turnering er der stadig mulighed for, at Nadals ønske går i opfyldelse, og de to spillere kommer til at stå over for hinanden i den fjerde finale.
Både Nadal og Federer er således klar til fjerde runde i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker