Nadal indleder grussæson med knusende sejr
Rafael Nadal brugte blot 76 minutter på at slå Roberto Bautista Agut. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal afgav blot to partier, da han i Monte Carlo Masters slog Roberto Bautista Agut.
Grusfænomenet Rafael Nadal nappede onsdag en klar sejr, da han spillede sæsonens første kamp på sit foretrukne underlag.
I Monte Carlo Masters, som Nadal har vundet 11 gange i karrieren, vandt spanieren med 6-1, 6-1 over landsmanden Roberto Bautista Agut.
Nadal har døjet med knæproblemer i 2019, hvor han af samme årsag kun har spillet tre turneringer, men det var ikke til at se i kampen mod Agut.
- Det var en god start og godt at være tilbage her. Jeg har haft nogle store øjeblikke her og nød at spille her igen, siger Rafael Nadal.
Han var senest i aktion i Indian Wells i marts, hvor han på grund af knæproblemer måtte opgive at spille sin semifinale mod Roger Federer.
- Det er ikke nemt at komme tilbage efter en skade. Jeg har haft noget mentalt arbejde i min forberedelse. Jeg forsøgte at spille solidt og dominere med min forhånd, når jeg fik chancen, siger Nadal.
Andenseedede Nadal, der var oversidder i første runde, skal i tredje runde møde bulgareren Grigor Dimitrov.
Topseedede Novak Djokovic vandt sin første kamp i turneringen i tre sæt over tyske Philipp Kohlschreiber.
Roger Federer deltager ikke i Monte Carlo.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker