Nadal må slide for at møde den nye Federer
Rafael Nadal har fortsat ikke afgivet sæt ved årets Australian Open i tennis, men i mandagens fjerde runde-kamp blev han udfordret og tvunget til at yde sit bedste for at vinde mod Kei Nishikori.
Nadal sejrede 7-6, 7-5, 7-6 i en kamp, hvor alle tre sæt varede mere end en time.
Japaneren, der rangerer som nummer 17 i verden, lod sig ikke slå ud af, at Nadal brød i begyndelsen af første sæt. Nishikori brød tilbage og førte siden sættet ud i en tiebreak. Her var Nadal dog lige en tand skarpere og vandt den 7-3.
Andet sæt blev næsten lige så jævnbyrdigt. Her var det bare Nishikori, der kom foran med et servegennembrud, men Nadal kom tilbage og ændrede 2-4 til 4-4. Det lignede en ny tiebreak, men Nadal brød endnu engang til sætsejr på 7-5.
I tredje sæt kom Nadal igen hurtigt ovenpå med et servegennembrud, men atter viste Nishikori stort fighterhjerte. Han ikke bare brød tilbage, men bragte sig også foran med et brud, så han kunne serve sættet hjem.
Så fandt Nadal lige et højere niveau, brød tilbage, så også tredje sæt måtte finde sin vinder efter tiebreak. Den faldt ud med 7-3 til Nadal.
I kvartfinalen skal Rafael Nadal møde det bulgarske supertalent Grigor Dimitrov. Han er i flere år gået under navnet "den nye Federer", men han har haft svært ved at forløse det åbenlyse potentiale helt.
Det er han dog på vej til i Melbourne, hvor han i 1/8-finalen slog Roberto Bautista Agut i fire sæt, 6-3, 3-6, 6-2, 6-4.
Den 22-årige, Grigor Dimitrov, der er nummer 22 i verden, skrev samtidig historie, da han er den første bulgarer i en grand slam-turnering på herresiden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned