Nadal melder sig grandslam-klar efter skadeshelvede
Rafael Nadal træner hårdt ovenpå sin operation og melder sig klar til Australian Open i januar.
Efter en 2014-sæson plaget af skader er Rafael Nadal klar til at revanchere sig i 2015.
Ifølge Sky Sports melder spanieren sig klar til sæsonens første store begivenhed, grandslam-turneringen Australian Open.
Nadal gennemgik en blindtarmsoperation i november, men den hæmmer ham ikke længere.
- Jeg er i stand til at træne med fuld intensitet, hvilket er vigtigt for mig efter fem måneder med smerte. Det er vigtigt for mig at kunne træne hårdt i disse uger. Niveauet af intensitet vil hjælpe mig, når jeg igen skal konkurrere.
- Derfor vil jeg bruge så meget tid på banen som muligt. Hver kamp, jeg har mulighed for at spille, er vigtig, siger Rafael Nadal.
Han indleder året som verdens nummer tre, og ved Australian Open skal han forsvare en finaleplads fra sidste år.
Inden grandslam-turneringen skal han efter planen pudse formen af ved turneringer i Abu Dhabi og Doha.
Australian Open begynder 19. januar.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde