Nadal melder sig klar til at spille Davis Cup i Danmark
Rafael Nadal stiller sig til rådighed for det spanske Davis Cup-hold, der møder Danmark i september.
Davis Cup-kampen i tennis mellem Danmark og Spanien kan byde på stjernedeltagelse fra øverste skuffe i Danmark i næste måned.
Søndag indikerede den største spanske stjerne Rafael Nadal, at han vil stille op til kampen i Europa/Afrika Group I.
- Hvis holdkaptajnen (Conchita Martinez, red.) har tiltro til mig, så vil jeg sandsynligvis være åben for at spille, siger Rafael Nadal ifølge Tennis.com efter turneringssejren ved Hamburg Open søndag.
Nadal har ikke optrådt for Spaniens Davis Cup-hold siden 2013, men han mangler at spille en kamp for holdet, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at komme i betragtning til OL i Rio næste sommer.
Det er endnu ikke besluttet, hvor i Danmark kampen skal afvikles, men terminen ligger fast. De fem kampe skal afvikles fra den 18. til 20. september.
Nadal har haft en svær 2015-sæson og er dumpet til 10.-pladsen på verdensranglisten, men søndag fik han oprejsning, da han slog italieneren Fabio Fognini i finalen ved Hamburg Open.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker